For leden dag, da jeg skulle i teateret i Aarhus, snød jeg med min morgenmad. Det var en vikar der havde døgnvagt, så jeg tænkte, at han nok var rimelig nem at snyde. Jeg gik ned i køkkenet, tog et æble og skrev at jeg, da jeg skulle nå et tog, allerede havde spist. Det var bare helt OK, sagde han, så jeg tog til Aarhus i højt humør.
I løbet af min tur spiste jeg endnu et æble. Jeg var lige kommet ud fra teatersalen, og selvom jeg egentlig ikke var sulten, så tænkte jeg, at det nok var bedst sådan, for jeg skulle jo gerne overleve togturen hjem. Jeg husker det ikke præcis, men mon ikke jeg var en lille bitte smule sulten da jeg kom hjem, jeg blev i hvert fald sat til at spise en portion frokost sammen med min tidligere kontaktpædagog.
Et af diagnosekriterierne ved en spiseforstyrrelse, er den hemmeligholdelse der generelt omgiver mad, så jeg havde svoret, at jeg ikke vil sige noget om det med morgenmaden, men der gik ca 5 min, så gik jeg til bekendelse og sendte pædagogen et stort bredt grin.
Sådan et stort grin kunne muligvis virke provokerende, men pædagogen fandt det sødt og uskyldigt, og smilede til mig og øste lidt mere op på min tallerken.
Hvis jeg selv skulle komme med en fortolkning på mit grin, så er det det fra et lille barn, der godt ved det har lavet ulykker, men alligevel stolt viser tusch tegningen på væggen frem til mor, "Mor, mor, se hvad jeg har lavet :-D ". Det var i hvert fald bestemt ikke meningen at det skulle være provokerende, og jeg er rigtig glad for, at det ikke blev taget som sådan, så vil jeg hellere blive set som lidt barnlig, og det er jeg nok også
Ingen kommentarer:
Send en kommentar