Jeg ville egentlig skrive lidt om Kristi Himmelfart, men sandheden er, at hele dagen kom til at kredse om maden, så jeg havde ikke kræfter til at tænke særlig meget. Jeg læste dog at præster har svært ved Kristi Himmelfart fordi det er svært at tro på. Det var aldrig før gået op for mig at det er svært at tro på, for mig er det jo bare en selvfølge.
Selvfølgelig skulle Jesus op til Gud. Først skulle han dø, så opstå, så vise sig for sine disciple for at give dem de sidste råd og vejledning når de nu for en gangs skyld var modtagelige. Disciplene havde ellers enormt dårlig hørelse og forstod minus. De fattede ikke at Gud er kærlighed, de fattede ikke at Jesus skulle dø, de tænkte kun på sig selv, men efter opstandelsen gik det lidt bedre. Men selvfølgelig var Jesus nødt til at vende tilbage til Gud, hvorfra han var kommet.
Jeg ville have været i kirke, men alt det med maden var så stort et kaos, at jeg ikke en gang kom i Fakta efter cola. Frokosten var kaos, og aftensmaden kunne jeg slet ikke overskue. Natmad spiste jeg, men ikke nok i forhold til, at jeg ikke havde spist aftensmad.
Jeg var så udmattet, at jeg ikke kunne falde i søvn, jeg lå bare og vendte og drejede mig, og befandt mig et eller andet sted mellem vågen og søvn, det var yderst ubehageligt.
Kl 23.30 stod jeg op og skrev en boganmeldelse, den tredje på et døgn, og jeg var for træt til at den blev rigtig god, men nu er det i det mindste overstået, og jeg kan vende tilbage til en mere døsig tilværelse. Så drak jeg en cola, og gik i seng og faldt i søvn.
Således forløb min Kristi Himmelfart.
Tegning mig 7 år
Ingen kommentarer:
Send en kommentar