Natten til i går kl 00.05 postede jeg den tredje og sidste boganmeldelse jeg skulle nå at skrive på 24 timer. men selvom jeg var sent oppe, kunne jeg ikke sove længere i den anden ende, så jeg stod som sædvanligt op kl 5, skrev blog og emails, spiste morgen, tog over i træningscentret og løb 7 km (op ad bakke), tog hjem, hvor jeg så lige så stille gled ind i en post-deadline døsighed.
Jeg havde ikke en gang lyst til at læse noget som helst, jeg lå bare på sofaen og legede grøntsag og så film og serier hele dagen, kun afbrudt af lange samtaler om mad, hvor meget jeg skulle spise, hvad jeg skulle spise, hvor jeg skulle spise, hvornår jeg skulle spise, og om pædagogerne nu var HELT sikre på, at jeg ikke havde spist for meget.
Hvad er post-deadline døsighed? PDD er når man over et tidsrum har koncentreret sig om en opgave, hvor man har skulle bruge sin hjerne mere end man er vant til (hvilket ikke nødvendigvis siger så meget). Ens hjerneaktivitet bliver mere og mere intens jo nærmere man når deadline. Denne intensitet kulminere altid før man helt er klar til denne deadline, og man bevæger sig derefter ind i PDD og gør det sidste stykke arbejde umådeligt svært at komme igennem. PDD kan vare dage, uger, måneder eller år alt efter hvor lang ens intensitetsperiode har været.
Tegn på PDD er træthed, ugidelighed, nedsat eller forøget appetit, søvnproblemer, irritabilitet og stor glæde ved overspringshandlinger.
Behandling. Der findes ingen kur mod PDD, men symptomerne kan lindres med gåture i godt vej, 7-kabale, TV-serier og en kop te siddende i sofahjørnet.
I hvert fald er jeg træt, meget træt, og jeg får dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver noget. Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg fortjener et par dage på sofaen uden bøger, men det er svært, og at jeg jo ikke altid behøves at hjælpe til ude i køkkenet, især ikke efter at hende den nye også gør det, men den dårlige samvittighed nager mig stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar