Det har været en rigtig hård uge for mig, der har været meget præget af en ny beboer og dertilhørende ændringer og jalousi, sydom og ferie blandt personalet, generel travlhed, mig der ikke ville spise og pædagoger der var ligeglade (mange af den var ikke, men nogle af dem var), mig der mistede troen på det nye system, at jeg alt for sent opdagede, at jeg hele ugen har fået udleveret forkert medicin (for lidt angstdæmpende), og så selvfølgelig en deadline, sidstnævnte dog ikke udelukkende negativt, faktisk hovedsageligt positivt. Det eneste virkelige negative ved deadlineen var faktisk den manglende søvn natten til fredag.
Det har været en rigtig hård uge for mig, så nu er jeg træt, meget træt.
I går aftes kunne jeg slet ikke klare mere, så jeg sad næsten og faldt i søvn ned i aftensmaden, jeg var i hvert fald ikke spor snakkesagelig, og jeg ville sådan ønske, at jeg sad alene med en pædagog og spiste, for så kunne jeg tillade mig at være sur over maden. Men hende den nye sad der også, og hun har nu været vidne til næsten alle mine humørsvingninger omkring maden, og jeg trængte til en lille smule privatliv. Hun har faktisk taget det rigtig pænt og har taget mange hensyn til mig, så jeg syntes egentlig også, at hun fortjente at sidde ved et bord hvor hun kunne få lov til at snakke og være i godt humør uden at se på mig der sad der med min egen lille private tordensky hængende over hovedet.
Jeg ser tilbage på min uge, og tænker at det er en uge i mit liv spildt, men er den nu også det? Jeg har fået skrevet 4 anmeldelser, hvoraf 1 var mere end bare et indlæg på min egen blog. Jeg har fået snakket en del med den nye pige, og selvom jeg til tider er frygteligt jaloux, en følelse der mere skyldes, at jeg bliver nødt til at ændre en masse små vaner end vores reelle forhold, ja så har vi en del til fælles, så det skal nok med tiden blive rigtig hyggeligt. Well, så kan jeg egentlig ikke komme i tanke om mere, så jeg er stadig af den mening at denne uge suger som en overvægtig nilfisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar