Når man går fra ar være en ung pige til at være kvinde, bliver man med nogle års mellemrum indkaldt til kontrol for livmoderhalskræft. Det er selvfølgelig frivilligt, men det er lidt dumt at takke nej, det kunne jo være at der var noget, og så hellere tage det i opløbet.
Jeg var til en af disse undersøgelser i fredags.
Første gang jeg fik det gjort var det et rent mareridt. Jeg fik det gjort på Skejby sygehus. Jeg havde på forhånd udfyldt nogle skemaer omkring mit sexliv, som jeg så skulle aflevere til det noget sure personale. Jeg blev kaldt ind i et stort koldt undersøgelseslokale, hvor jeg blev bedt om at smide tøjet fra livet og ned, og jeg fik kun et minimalistisk håndklæde til at forsøge at bevare et vist mål af værdighed.
Så lå jeg der på briksen med benene oppe i bøjlerne, men det var ikke kun lægen der skulle se, der var også en sygeplejerske, en sygeplejestuderende og en nyansat læge der skulle se hvordan de gjorde tingene her på stedet. Der stod altså fire mennesker og så mig mellem benene da lægen tog den lille børste og førte op for at tage en celleprøve af livmoderhalsen.
Men ydmygelserne var ikke færdige der, når nu de havde mig, ville de også lige lave en scanning, vist nok bare for at den nye læge fik prøvet det.
Scanneren er formet som et lille lyssværd, som man pytter et kondom på, og så stikker og i skeden, og hvis i skulle være i tvivl, så er det ikke just nogen behagelig oplevelse. På billedet kunne lægen så se, at jeg (på grund af min spiseforstyrrelse) ikke længere havde en regelmæssig menstruation, og hun ville sætte den i gang igen ved hjælp af p-piller eller en p-ring, men jeg ville ikke have nogen af delene, hvilket hun ikke ville acceptere, så hun skrev i min journal, at jeg ville gå til egen læge og få det ordnet, hvilket jeg ikke gjorde.
Jeg har altid været meget autoritetstro, så jeg fulgte bare med, og lod dem gøre hvad de fandt bedst uden at stille spørgsmål. Jeg har desuden kun en meget svag fornemmelse af min egen personlige grænse, så det var først bagefter, da jeg åd to plader Ritter Sport på under et minut, at det begyndte at gå op for mig hvor ubehageligt det var for mig. Det er da også en af de historier jeg med jævne mellemrum vender tilbage til for at få den bearbejdet.
Jeg var derfor temmelig nervøs da jeg fredag troppede op hos min praktiserende læge, der er en ung mand, ikke så meget ældre end mig selv. Jeg vil ikke sige, at det var en behagelig oplevelse, men det var en behagelig overraskelse, for han respekterede til fulde, at han var nødt til at overtræde mine personlige grænser, så han forklarede grundigt alt hvad han foretog sig, så det føltes helt acceptabelt det han havde gang i, og det hjalp selvfølgelig, at der ikke var nogen scanner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar