Peters fornægtelse

Så er det skærtorsdag, en af årets sørgeligste dage, det er i dag mennesket viste sig fra sin værste side, jeg vil endda våge den påstand, at disciplenes handlinger i dag var værre end romernes handlinger i morgen. Det var dem Jesus levede sammen med, det var dem han stolede på.

Judas forræderi er det der normalt bliver fremhævet, men det er Peters fornægtelse jeg finder mest modbydelig. Judas' handling var ond, men Peters var meningsløs, alligevel er det en handling jeg nemt kunne se mig selv begå, og derfor skræmmer det mig så ekstra meget.

Peter fik ved den sidste nadver at vide, at inden hanen galede ville han have forrådt Jesus tre gange. Dette benægter beter på det kraftigste, men Jesus får ret. Efter tilfangetagelsen, sniger Peter sig længere ind i byen for at være tæt på sin Herre, men han bliver genkendt. Han er bange for også at blive kastet i fængsel, så han benægter at have nogen som helst kendskab til Jesus, og pludselig galer hanen.

Judas sælger sin ven og sin troskab til romerne for penge, og ligegyldigt hvor ufin en handling det er, så er det en bevægegrund jeg kan forstå, men at Peter, der er den sten hvorpå kirken skal bygges, at han er så bange, at han fornægter sin bedste ven, det har jeg svært ved at tilgive.

Men som sagt er det den selv samme synd jeg ville have svært ved ikke at begå, hvis jeg blev konfronteret med min tro af folk der ikke synes det er i orden. Jeg kender det faktisk allerede, når folk giver mig et mistroisk blik og spørger om jeg er meget troende, så nøler jeg i det, og mumler noget om hvordan man definerer ordet meget. Jeg bilder mig selv ind, at det ikke har noget at gøre med min tro på Jesus, men at jeg bare ikke vil sammenlignes med de der skøre amerikanere der gør underlige ting i Guds navn, men det er ikke hele sandheden.

Jeg frygter at vedkende mig min tro til fulde, fordi tro skræmmer mig, den altomfattende kærlighed skræmmer mig, måden at leve sit liv skræmmer mig. Kun gennem troen kan jeg føle mig helt fri, men friheden skræmmer mig. Jeg ved at jeg er en kujon, og det skræmmer mig at erkende det. Men det skræmmer mig også at folk skal vide, at jeg kun lever mit kristne liv halvt...

Billedet er fra Bellinge Kirke på Fyn (læg mærke til at der er en discipel for meget).