Jeg har ikke været plaget af weekendangst i månedsvis, ikke sådan rigtigt i hvert fald, og så skulle det lige netop komme igen i går.
Nej, nu overdriver jeg, helt så slemt var det ikke, jeg var bare trist og rastløs. Jeg satte mig med en bog, lagde den igen, tændte fjernsynet, slukkede igen, tændte og slukkede min computer, satte en film på, mistede interessen halvvejs, gav min bog endnu en chance, satte mig ud i solen, begyndte at svede og satte mig ind til min computer.
Jeg følte mig fanget i min egen alt for voluminøse krop. Når jeg sad ned kunne jeg rigtigt mærke hvordan mine bukser strammede om lårene og hvordan min mave hang ud over bukselindingen og jeg forbander samtlige af mine 65 kg.
Allerede fra morgenstunden vidste jeg, at jeg måtte se at komme væk, så jeg tog min cykel og cyklede en tur rundt om søerne (ikke dem i København). Det er vel en tur på 10-15 km og det meste af den selvfølgelig i strid modvind, men selvom det gjorde ondt i lårene og kulden rev i næsen og min ryg føltes klam og varm, så var det befriende at trampe af sted i pedalerne, det var rart at vide at angsten ikke kunne indhændte mig den næste halve time, for ja, man kan godt flygte fra sin angst.
Men hov, nej vent, hvad er det jeg siger? Nød jeg ligefrem motion? Nej, det var ikke motion, det var bare en cykeltur, det var bare en måde at komme fra punkt A (mit hjem) til punkt B (Fakta) om end jeg forlængede turen med 10-15 km, det tæller ikke rigtigt. Jovist forbrændte jeg nogle kalorier, men jeg havde jo ikke klædt om, og jeg cyklede bare på min gamle skrammelkasse af en cykel, så det tæller slet ikke.
Selvfølgelig tæller det, det er det vi, jeg tror især det er kvinder, kalder for 'gratis motion', det at man får rørt sig lidt ekstra mens man laver noget man alligevel skulle have ordnet.
Hvis ikke jeg var så dovent anlagt ville al min motion bestå af gratis motion, jeg ville hver gang tage den lange vej i Fakta, eller til biblioteket, eller til stationen, eller hvor jeg nu skulle hen, men det gør jeg ikke, jeg tager den hurtige vej, og gør det så sjældent som jeg kan slippe af sted med det, og resten af tiden ligger jeg og feder den på sofaen med en bog eller med ligegyldige serier.
Hvis jeg ikke var så doven kunne jeg spare flere hundrede kroner om måneden, men det er jeg, så 2-3 gange om ugen må jeg slæbe mig ned i fitness centret og op på løbebåndet for at holde vægten i skak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar