Om sex som selvskade

I dag bliver et ag de lidt tungere emner, et emne jeg længe gerne har villet skrive om, men ikke turdet.

Sex som selvskade er et emne så tabubelagt at der ikke er skrevet bøger om det, for jeg nægter at tro på, at eksperterne ikke kender til det, dertil er det alt for udbredt, jeg vil endda våge den påstand at det er en af de mest udbredte form for selvskade, langt mere udbredt end at skære i sig selv.

Sex som selvskade er måske blevet så udbredt, fordi det i vores samfund er blevet så socialt acceptabelt at gå i seng med hvem som helst når som helst, at man ikke udadtil bliver mærket for livet som når en kniv efterlader et ar, men det betyder ikke, at man ikke er såret indvendigt.

Men hvad er sex som selvskade så? Det kan tage mange former og er lidt svært at definere, for hvor går grænsen mellem sex som selvskade og andre former for sex hvor det ikke er lige skønt for begge parter. Jeg vil prøve at komme med nogle eksempler som jeg kender fra mig selv og mine veninder og andre piger jeg har snakket med, men som nævnt er det meget komplekst, og jeg føler mig ikke værdig til at behandle emnet helt objektivt.

Negativ opmærksomhed: 'Hvis du siger, at jeg er køn, så går jeg i seng med dig'. Ensomheden og selvhadet er nødt til at have en modvægt, og hvis det betyder at have sex med en eller anden, so be it, også selvom det betyder at de negative følelser bliver endnu værre bagefter, men så har man i det mindste haft et kort glimt af hvordan det føles at være prinsesse, at være det bedste i hele verden, at kunne bruges til noget.

Smerten: Hvis man ikke har lyst til at have sex kan det være en yderst smertefuld oplevelse, både fysisk og psykisk, og i modsætning til snitsår, så gør det ikke kun ondt på ydersiden, det gør ondt helt ind i sjælen, og følelsen varer ved længe efter. Den psykiske smerte kan endda vare ved i årevis efter.

Du kan da bare sige nej: Vi bliver tudet ørerne fulde (hvad det så end helt konkret skal betyde) med at man bare skal sige nej hvis man ikke vil, og at det er helt i orden, men hvad så hvis det bare ikke er det, altså i orden, hvad hvis ens selvhad er så stort, at man ikke synes man kan tillade sig at sige nej. Nu har man jo bragt sig selv i den situation, og hvis man skulle have sagt nej skulle man have gjort det for længst. Sex bliver et spørgsmål om at holde ud og vente til at det er overstået.

Religiøs: Jeg selv er religiøs, og sex før ægteskabet er forbundet med en hvis skam, så sex kan derved blive en måde at slå fast overfor sig selv, at ja, jeg er virkelig så slem som jeg selv går og tror, Det kan blive en måde at mærke sig selv for livet.

Jeg fortjener alligevel ikke bedre: Når man hader sig selv kan det være svært at tro, at man fortjener ægte kærlighed, og så må man jo nøjes med hvad man kan få, og man kan næsten altid finde en eller anden der er villig til at gå i seng med én.

Sex som selvskade er en meget reel og meget udbredt form for selvskade, og den burde blive taget mere seriøst i den offentlige debat, for selvom promiskuøs sex i teorien er socialt acceptabelt, så er det ikke rigtigt at man ikke bliver brændemærket, og det gælder især pigerne.