Det var ikke meningen, at det skulle have været sådan, men jeg valgte at spise normalt i går, langfredag.
I den katolske kirke er langfredag en fastedag, hvor man helst ikke skal spise noget som helst, og til nøds blot et enkelt lidt mindre måltid, men jeg valgte altså at spise normalt. Jeg gjorde det, for hvad nu hvis, jeg ikke havde lyst til at begynde igen.
Den første fastedag er den sværeste, men de næste kommer bare helt af sig selv, og det turde jeg ikke risikere, for selvom jeg så forfærdeligt gerne vil være tynd, så ønsker jeg jo ikke ligefrem at være syg, især ikke her midt i højtiden omgivet af familien.
Min sygdom har ødelagt meget i tidens løb, men den skal ikke også ødelægge denne påske. I julen klarede jeg det ikke og måtte køres hjem, men det må ikke ske igen, og derfor turde jeg ikke tage chancen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar