Om selvskade, hvorfor

Jeg skriver ikke dette indlæg fordi jeg endnu en gang har været en tur på skadestuen, for dagen i går var langt mere kedelig end som så, jeg sad bare og så TV hele eftermiddagen, og selvom jeg havde en enkelt tudetur, så kom det aldrig så vidt.

Jeg skriver dette indlæg fordi min moster, da hun var på besøg i lørdags chokeret spurgte mig hvordan jeg dog kan få mig selv til at gøre sådan noget mod mig selv. Det er noget jeg bliver spurgt om med jævne mellemrum, men det er ikke et let spørgsmål at besvare, det er jo bare noget jeg gør fordi jeg ikke har noget alternativ.

En gang imellem sker der noget i mit liv, der får mig til at græde. De fleste gange græder jeg bare, men nogle gange er følelserne inde i mig så voldsomme, at tårerne og hulkene ikke kan komme ud hurtigt og voldsomt nok. Det er en meget overvældende følelse, og jeg føler at jeg er nødt til at gøre et eller andet hvis jeg vil overleve det.

At skære sig til blods for at overleve lyder paradoksalt, men jeg kender ikke noget alternativ. At græde er som sagt ikke nok, og jeg kan ikke tale om det, for jeg har slet ingen ord for det jeg føler.

Jeg er en pige der er fuld af ord, og jeg skriver og taler uafbrudt om hvad og hvordan jeg oplever verden. Jeg ejer mange ord, men når det kommer til ord omkring følelser, så har jeg ordene og jeg har følelserne, men det er virkelig svært for mig at kombinere dem.

Da jeg første gang blev indlagt på psykiatrisk hospital var det så grelt, at sygeplejerskerne måtte fortælle mig, at nu er du ked af det, nu er du skuffet, nu er du spændt og så videre. Der er løbet meget vand under broen siden, og jeg har lært meget, men det er stadig meget svært.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde vil eje så mange ord, at jeg slipper for at skære mig, for der er jo også mange andre ting i det end det. Der er smerten, straffen, ydmygelsen, blodet og adrenalinen. Der er så mange ting som folk aldrig vil kunne forstå, og som kan få mig til at savne selvskaden, når jeg i perioder har været stærk nok til at stå imod. Der er så mange ting der gør det værd at fortsætte, og selvom jeg et eller andet sted godt ved, at det virker sygt, og at jeg en dag kan være uheldigt, så er der ikke mange ting der i min verden taler imod.