Om en uskreven regel

I går talte jeg med en af vores ergoterapeuter om det med, at jeg aller helst vil løbe på løbebånd, meget hellere end jeg vil løbe i Guds fri natur. En af grundende til det er, at folk holder en hvis distance, vi ser alle ligeud og løber i samme retning og med et bestemt mellemrum mellem hvert løbebånd. Desuden er der en uskreven regel om, at hvis det er muligt, så tager man ikke et løbebånd lige ved siden af en anden.

Ergoterapeuten smilede til mig og spurgte hvordan jeg havde regnet det ud. Først undrede spørgsmålet mig, og jeg stirrede på hende, men så kom jeg i tanke om, at jeg har aspergers, og jeg derfor ikke nødvendigvis burde kunne regne den slags ud.

Jeg har igennem tiden set et utal af komedier, tegnefilm, you-tube klip, vittighedstegninger ect. der omhandler problemet mænd og pisserender, og der blev det gjort klart, at det bestemt ikke er høfligt at stille sig for tæt på andre. Og for mig var det altså nærliggende at overføre denne viden til løbebåndene, hvad så end løbebånd og pisserender har til fælles.

Når vi så sad og snakkede om det, blev jeg i tvivl om hvorvidt jeg selv overholder denne regel, jeg har jo mine yndlingsbånd, og hvis de er ledige tænker jeg nok ikke så meget over, om der nu står nogen ved siden af eller ej.

Det har taget mig godt og vel 4 måneder at lære, men jeg er faktisk begyndt at holde af at løbe. Jeg kan godt lide at præstere noget der kan måles, noget der kan fortælles i tal, noget jeg kan prale med uden folk tror jeg er totalt idiot.