Min bogblog, det kan ikke skjules, har fået et temmelig kristen islæt, endnu mere end det til start var tilsigtet. Forstå mig ret, jeg finder det yderst interessant, og kvaliteten er også i top, men nogle gange trænger man bare til noget andet.
Jeg er i gang med en tung teologisk bog, og selvom den under overfladen er fyldt med intriger og nok og nag, så trængte jeg bare noget så forfærdeligt til noget andet. Jeg trængte til kontroversielle eller søde problemer som jeg som person ikke behøvede at forholde mig til, så min weekend så således ud:
Lørdag formiddag: De 3 musketerer (bog).
Lørdag eftermiddag: Shrek (film).
Søndag formiddag: Troldepus (bog).
Søndag eftermiddag: Matador (film).
Matador var nok den der var mindst en røverhistorie, men det er nu alligevel den jeg lige vil sige et par ord om.
Vi er i begyndelsen af 30'erne og manufakturhandler Alberts purunge kone Vicky har gæster, for endelig er de rungende 20'ere kommet til korsbæk. En ung mand i køredragt ser noget han godt kan lide, og ud af højtalerne kommer der et på godt sjællandsk klingende "NICE!!!" og det bliver fulgt op af den ene moderne frase efter den anden.
Når nu de gamle mennesker så beklager sig over den moderne ungdom og deres sprog, så skal de måske tænke tilbage på hvordan deres forældre talte.
Så lad os spille lidt jazz for den moderne ungdom og skylle det ned med champagne/Mokkai og lad os få frynserne på kjolerne tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar