Gud, jeg har ikke lyst til at opgive dette. Jeg vil ikke, og jeg er irriteret over, at du vil have mig til det, for jeg har ikke lyst til at ændre mig, men giv mig viljen til at opgive denne synd, hvor fristende det end er at lade være.
Efter mit første mislykkedes forsøg på at overholde fasten, sagde jeg at mit fasteløfte skulle være at følge den madplan som min kontaktpædagog har lagt ud for mig.
Det er en ganske simpel madplan, jeg skal spise tre store måltider, og minimum 1 mellemmåltid. Hvad jeg spiser må jeg en lille smule selv om, så længe det er inden for rimelighedens grænser, men hun ser vist helst, at jeg i hvert fald nogle gange spiser det der bliver serveret, og det gør jeg så.
Det er svært for mig at give slip. Jeg er i slutningen af 20'erne, jeg er voksen, jeg har selv stået for min mad i rigtig mange år, og nu er der nogle andre der gør det for mig. Jeg er ikke nogen god klient, jeg brokker mig konstant. Den ene dag nægtede jeg at spise en rissalat fordi der var 6 spsk olie i, den anden dag var der nogle vegetarfrikadeller der var blevet stegt i al for meget olie.
I de sidste par dage har det så været endnu værre, og jeg har sprunget 3 måltider og et par mellemmåltider over. Jeg har undskyldninger, selvfølgelig har jeg det, men i denne sammenhæng er de irrelevante. Pointen er, at jeg ikke overholder mit fastefortsæt. Hvordan skal jeg lære at indse min egne begrænsninger, når jeg bare lever efter mit eget hovede? Hvordan skal jeg vokse i kærlighed til Gud når jeg bare pusler om mit eget ego?
Det bliver virkelig hårdt, men jeg må prøve at komme ud over mine egne neuroser, min egen vilje, og gøre Guds vilje. Gud arbejder gennem pædagogerne, når de laver sund, nærende og velsmagende mad, og jeg burde spise den. Faktisk burde jeg være glad for at spise den, men det er vist for meget forlangt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar