tirsdag den 20. marts 2012

Om mine bibelkundskaber


Hvor mange bud var der? Ja, i hvert fald ikke ti.
Hvem klippede Samsons hår? Ikke Dalilah, men en tjener.
Hvordan henholdsvis modtog og afviste Gud Abel og Keins brændofre? Det står der ikke noget om, men det bliver altid vist og beskrevet som om røgen enten farer mod himmels eller bølger langs jorden (forresten en historie der 'beviser' at Gud er en mand, han vil have KØD ikke grøntsager).

Jeg var på ekskursion til Viborg Domkirke for at se på vægmalerier med min far og farmor, og jeg kunne mere eller mindre huske alle historierne, selv de lidt aparte. Det var en stor ære at få lov til at blære mig med mine bibelkundskaber over for min far som eller ved ALT (det er en dødsdom at spille Trivial Persute med ham). Som led i min autisme har jeg haft de gammeltestamentlige historier som særinteresse, det har han ikke. Jeg er kristen, det er han ikke. Jeg har studeret teologi på universitetet, det har han ikke. Det ville faktisk være enormt pinligt, hvis jeg ikke havde klaret mig bedst.

Jeg kan egentlig godt lide Viborg Domkirke selvom mange mennesker finder den kontroversiel. Egentlig forstår jeg ikke helt hvorfor de gør det. Den er malet på den måde som man nu en gang malede dengang i begyndelsen af 1900-tallet, men hvad andet kunne man forvente, men kunne jo ikke så godt rejse tilbage i tiden og finde en mere passende person end Skovgaard.

Abraham blev en gang overfaldet af Gud, og for at redde ham tog Sara en kniv og skar hans forhud af og kastede den efter Herren der mere eller mindre blev viklet ind i den, og på den måde redede Abraham livet.

Det var en af de historier som jeg fortalte der, inde i kirken, og min far tabte underkæben og min farmor kommenterede at den historie havde jeg ikke fra børnebiblen hun læste højt af da jeg var barn. Det viste sig da også at jeg tog delvist fejl, det var ikke Abraham men Moses, og helt så dramatisk var historien ikke. Moses var vokset op blandt egypterne og var derfor ikke blevet omskåret.
I et herberg undervejs overfaldt Herren ham (Moses) og ville slå ham ihjel. Da tog sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hun berørte hans kønsdele og sagde: "Nu er du min blodbrudgom!" Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen.
Exodus (2 mosebog) 4,24-26

Jeg måtte slå historien op da jeg kom hjem, ligesom jeg måtte tjekke op på hvilken profet det var der udfordrede Ba'al (tyreguden), hvilket forresten var Elias, og det burde jeg jo have sagt mig selv. Det var stort set altid Elias der gjorde de seje ting (på nær det med at blive spist af en hval), Elias, den største af Biblens profeter.

Bag efter var vi inde i den katolske kirke i Viborg der er lys om rummelig og med en rigtig god akustik. Hvis man umiddelbart så de to kirker, ville man nok komme til at bytte om på hvilken der var katolsk og hvilken der er protestantisk, for vi katolikker har jo lidt et dårligt ry for at overpynte vores kirker.

Min far kunne bedst lide den katolske, han syntes domkirken var flot, men den katolske var mere imødekommende, og jeg blev stolt af min kirker, hjertet sprang et slag over, og jeg voksede lige to cm.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

at Gud kræver kød beviser vel ikke at han er en mand.
Guder kræver kød og blod da de ikke selv kan bløde.

Linda sagde ...

Det er en vittighed som mænd fortæller, ikke et teologisk argument