Vi, de klodsede

Nogle mennesker kan bare det der med at bevæge sig graciøst gennem tilværelsen, vi andre er bare for klodsede til nogensinde at blive fine damer. Jeg ville så gerne være en rigtig dame, en som mændene holdt døren for, en der kommer ind i et rum og indtager det i stedet for at sidde diskret i et hjørne, en der kan forblive fin selvom hun bøvser. Jeg vil gerne være en dame, for jeg er blevet for gammel til at prøve at blive en fin prinsesse (hvilket heller aldrig lykkedes mig).

Når jeg står på banegården med mine tasker, forundres jeg over de piger med meget større bagage, der kommer op i toget, ned ad gangen, og hen på deres plads uden som mig nærmest at falde op ad trappen, støde ind i et vist antal mennesker, og så slås med at få tasker jakker og bluser op på hylden eller med ind på min plads. Jeg forundres over den elegance som jeg ikke selv besidder.

Visse kvinder har en pæn side der gør dem fortjent til titlen damer, sådan nogen der kan komme ind til et fint selvskab uden at spilde rødvin på sofaen, eller uden at måtte smide de høje spidse sko efter 5 minutter, eller uden at gøre værten forlegen.

Ønsker jeg at komme i de kredse, hvor det at være en fin dame er påkrævet? Sikkert ikke. Ønsker jeg hele tiden at skulde spankulere rundt i stiletter og tale pænt og gøre alting perfekt? Bestemt ikke. Jeg ønsker bare at kunne stige ind i et tog uden at gøre mig selv uheldigt bemærket, eller gå ind i en tøjbutik og få hjælp og ikke mistroiske blikke.

Sådan som jeg beskriver det, kommer det til at lyde som kvinder fra det bedre borgerskab, som noget fra Matador, men det er slet ikke dem jeg tænker på. Jeg tænker på helt almindelige kvinder der bare besidder det der ekstra der gør dem mindre klodsede end alle os andre, dem der ikke bare vælger den rigtige farve, men også den rigtige nuance, dem der instinktivt ved hvordan man skal opføre sig i en given situation.

Tit når jeg sidder i toget sidder jeg og iagttager disse unge piger, men forskellen er ikke umiddelbar, den har ikke noget at gøre med bagagens praktisitet eller størrelse, den ligger ikke i pigens alder, uddannelse eller økonomiske forhold, og den ligger ikke i hendes modestil (jo, hun har for det meste styr på moden, men der er ikke nogle regler for hvilken stilart hun bekender sig til, hun kan sagtens have Everlarst bukser og flade sko på). Jeg prøver at aflure dem deres tricks, og jeg er blevet bedre, men selvom jeg kopiere deres stil til mindste detalje, så virker det bare ikke for mig.

Jeg taler heller ikke kun om piger, jeg taler om alle mennesker. Jeg går til fodbold i en hal hvor der er bander rundt om banen, og de er vel godt 1½ m høje. Nogle mennesker, både mænd og kvinder kor let og elegant over, og så ser man lige mig kravle over, altid bange for at tabe bukserne undervejs. Der er også dem der kan drible en bold uden at skvatte over deres egne ben, heller ikke det kan jeg, oftere aflevere jeg til modstanderen end til mit eget hold.

Jeg er blevet bedre både til fodbold og til at være en dame, jeg gør ikke længere mig selv helt så uheldigt bemærket, men jeg er stadig, og vil altid være, en af de klodsede...