lørdag den 17. marts 2012

Om at turde tro

"Allah er stor, og Muhammad er hans profet". Muslimerne tør godt at sige hvad de tror på, så hvorfor tør vi kristne så ikke?

Hvorfor mener vi at det er så farligt at tro på at noget er sandt? Jeg siger lige netop 'tro' og 'sandt'. Jeg tro fordi jeg ikke VED med sikkerhed at det jeg tror på er sandt, men jeg kan heller ikke tro på at det er usandt, dertil tror jeg for meget på det. JEG tror, men jeg kan ikke forlange, at andre tror det samme som mig, da jeg ikke kan bevise, at det jeg siger er sandt, de må derfor tro på det de selv mener er sandt, men bare fordi jeg acceptere, at de tror på noget andet end mig, behøves jeg ikke at tro, at det jeg tror er sandt, er mindre sandt af den grund.

"Jeg har ret, du tager fejl, men derfor kan vi jo stadig godt være venner", sådan må man godt sige i politik, i kultur og i børneopdragelse (over for andre forældre), men ikke i religion.

Men bliver ens tro ikke hul, hvis man konstant kommer med indrømmelser og undskyldninger for den tro man nu en gang havde, eller man måske troede at man havde, men nu ved man ikke rigtigt alligevel, for tænk nu hvis nogen er uenig med en.
Derfor kan jeg som lidenskabelig kristen samstemme med Kristus i Johannes-evangeliet: "Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig" (Joh. 14,6), fordi den vej overbeviser mig bedst og rører mig dybt. Samtidig må jeg relativere denne udtalelse, for jeg kan og vil ikke acceptere, at der kun er én rigtig vej til Gud, og alle andre veje i de forskellige religioner er forkerte.

Sådan står der i en bog jeg læser, men den første og sidste sætning opløser hinanden. Hvordan kan man være lidenskabelig kristen hvis man bare mener at Jesus er en mulig vej, som man da kan tage, hvis det nu lige er det man lyster.

Jeg siger ikke, at jeg mener, at ALT hvad protestanterne, muslimerne, hinduerne og ateisterne gør er 100% forkert, jeg mener at de har fanget meget af de rigtige, og alligevel mener jeg at de tager fejl på enkelte punkter. Jeg siger ikke, at de er dårlige mennesker, men hvorfor må jeg ikke være uenig med dem?

Jeg vil ikke være bange, og derfor siger jeg:

Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader,
Himlens og jorden Skaber.

Jeg tror på Jesus Kristus,
hans énbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden
og født af Jomfru Maria,
har lidt under Pontius Pilatus,
blev korsfæstet, døde
og blev begravet,
nedfor til Dødsriget,
opstod på den tredje dag fra de døde,
opfor til Himlen,
sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd,
hvorfra han skal komme
for at dømme de levende og de døde.

Jeg tror på Helligånden,
den hellige katolske Kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
kødets opstandelse,
og det evige liv. Amen.

Ingen kommentarer: