Det var i marts 2010, vejret var gråt og kedeligt, og jeg havde lige fortæret to pizzaer, men pizza er næsten muligt at få op igen.
Det hele blev alt for meget for mig, alle de ting der skete rundt om mig, alle ædeflippene (op til 6 om dagen), og så nu dette. Jeg kunne ikke mere, jeg ville ikke mere, så jeg tog mit glas med Panodiler og slugte et par ordentlige håndfulde.
Om jeg oprigtigt ønskede at dø, det er en anden historie, denne historie handler om pizzaer. Jeg har ikke spist pizza siden, heller ikke i mere fornuftige mængder. Jeg stoler ikke på mig selv omkring pizza, jeg tror ikke på, at jeg kan håndtere bare at tage et enkelt lille bitte stykke. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at udkommet kan blive spor anderledes end sidst.
Derfor ville jeg heller ikke have et stykke, da de andre fik hjemmelavet pizza i går, hvilket var hårdt, for i virkeligheden elsker jeg pizza. Hele huset lugtede af pizza, og det bragte associationer frem om grå hospitalsgange og sygeplejersker i hvide kitler der farer fra sted til sted.
Man skulle tro, at det var ubehageligt, men det var det slet ikke, jeg længtes ligefrem efter det, og det skræmte mig fra vid og sans. Jeg savner og afskyr mine selvmordsforsøg. Jeg afskyr tanken om, at jeg kunne gøre noget sådan ved mig selv, jeg afskyr hvordan det har påvirket min familie, og jeg afskyr hele ideen. Og alligevel savner jeg det. Jeg savner det totale mørke der omslutter en i nogle dage, og jeg savner den pause fra alt hvad der foregår.
Jeg kunne jo bare holde en ferie, men jeg er ikke god til at holde ferie. Jeg får stres ved tanken om ikke at skrive min daglige blog, tænk nu hvis jeg mistede læsere. Og i stedet for at sidde hjemme og slappe af laver jeg aftaler med den ene veninde efter den anden.
I går havde jeg en dag hvor jeg bare sad herhjemme uden at få udrettet nogen verdens ting, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind, men jeg har behov for det, så i stedet for at tage til Aalborg i dag og have en helt vildt hyggelig dag med veninderne, så sidder jeg igen herhjemme og skal lave ingenting (også selvom der ligger en stor stabel bøger og venter på mig).
Jeg vil spise noget god mad, jeg vil slænge mig i sofaen og se nogle afsnit af Matador, og jeg vil prøve på ikke at stresse over alverdens ting.
En hyggelig søndag til alle jer derude, især til pigerne i Aalborg, jeg ville sådan ønske at jeg skulle med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar