lørdag den 31. marts 2012

Om drømme

Jeg drømmer meget for tiden, og så vågner jeg op og er helt forvirret oppe i hovedet. Det er især galt de dage som i dag hvor jeg vågner sent, dvs kl 7. Jeg har altså været oppe i lidt over en time nu, men underlige brudstykker af uægte erindringer farer hele tiden igennem min hjerne og forhindrer mig i at tænke klart.

Sad jeg virkelig om bord på et fly på vej til Island mens vi blev beskudt at regeringstro lejesoldater? Eller ejede jeg jeg virkelig en hvid porche der blev beslaglagt da der blev indledt et totalitært styre der guddommeliggjorde den store leder? Jamen, selvfølgelig er det rigtigt, det er i hvert fald hvad dele at min hjerne stadigvæk bilder sig ind, og jeg synes ellers ikke en gang at hvid er nogen god farve til en bil, jeg ville aldrig købe sådan en, selv hvis jeg havde pengene.

Hver gang jeg er ved psykiater bliver jeg spurgt om jeg hører stemmer eller ser ting der ikke er der, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på om dette mon er hvordan det føles at være psykotisk. Drømme og psykoser er ikke det samme, det ved jeg et eller andet sted godt, men som jeg sidder her, kommer jeg i tanke om psykologens ord, da jeg skulle udredes for aspergers,"denne test vil så vise om du har aspergers eller er begyndende skizofren". Siden den gang har jeg lært et par skizofrene mennesker at kende, og jeg har derved fået aflivet nogle af de myter der er, men den gang skræmte det mig fra vid og sans, og noget af den angst sidder der åbenbart endnu.

Jeg vrider halsen om på en is kold Pepsi max og synker den i store begærlige slurke og håber på at koffeinen kan kvikke mig lidt op. Jeg ser ud på snevejret og tænker at det godt nok er en underlig verden vi lever i, det er ikke mere end et par dage siden, at jeg gik udenfor i shorts. Pædagogerne syntes godt nok at jeg var en lille smule sindssyg, men det var faktisk slet ikke så koldt, men nu, nu taler sneen ned i store hvide totter, det er ellers først i morgen at det er 1. april.

1 kommentar:

Beth sagde ...

Jeg har som Maniodepressiv været psykotisk. Og der er forskel på meget mærkelige drømme og være i en psykose.

Jeg var nærmest inde i en drøm, selvom jeg var vågen. Altså jeg så syner og hørte stemmer - mens jeg var vågen. Kan stadigvæk være i tvivl om der hav af afrikanske børn for enden af det isolationsafsnit jeg besøge, da jeg var indlagt på alm. børn og ungeafdeling, inden jeg kom over på psyk.

Jeg så også andre ting, men de der børn kan jeg bare ikke glemme. Og jeg er helt sikker. Det var bare min syge hjerne der kunne se dem. De var der ikke.

Det var bestemt ikke sjovt at være fanget i sådan en psykose. Jeg er da også glad for at jeg kom ud af den igen;-)