Min hud er tør og jeg lider af udslet (som man så fint kalder bumser når man er over 25) og jeg er selv ude om det, jeg får nemlig for lidt fedt i min kost, alt for lidt.
Jeg har ikke fjernet al fedt fra min kost. Jeg spiser avocado, mandler og fede fisk, men tilsat olie i form af en olie-eddikedressing eller olie til stegning kan jeg ikke se det nødvendige i, jeg synes at det er spild af kalorier. 100 kcal er det samme som en skive rugbrød, en hel pakke kyllingepålæg eller en banan. Jeg vælger så vidt muligt light produkter, jeg skærer fedtet fra og hver andet øjeblik hyler jeg op om, at pædagogerne har brugt alt for meget olie til stegning. Jeg er så fedtforskrækket, at jeg glemmer min gode opdragelse. Jeg er så fedtforskrækket, at det ikke volder mig kvaler at fortælle dem ligeud og med håndbevægelser hvor klam jeg synes deres mad er.
Jeg blev gjort opmærksom på mit attitude problem i går, men ellers havde jeg aldrig skænket det en tanke. Jeg går ellers og bryster mig med, at jeg er en høflig ung dame, men det er jeg jo i virkeligheden så slet ikke. Det var lidt af en øjenåbner pludselig at få at vide hvor ubehøvlet jeg egentlig kan opføre mig over noget så småt som en smule fedtstof.
Jeg så for mig alle de gange jeg har sagt ad og uf og klamt. Jeg mindes alle gange jeg i frustration har stået og viftet med armene, og jeg skammer mig. Jeg følte jo nok, at jeg var i min gode ret til at te mig som det passede mig, jeg er jo MIG!!!
Jeg undrer mig over, at folk kan spise det, kan de virkelig ikke se hvor klamt mayonnaise er? Nej, det kan de ikke, og så længe de ikke har et vægtproblem så burde de vel heller ikke nødvendigvis at kunne, men jeg forstår det virkelig ikke, jeg forstår det ikke. Måske burde jeg bare tage mig sammen og lære at forstå, det siges jo, at der skel være plads til os alle.
Det var faktisk under et angreb på mayonnaise, at jeg fik at vide hvor dårligt jeg opfører mig, og det ramte mig som et slag i ansigtet. Jeg kunne undskylde mig, gemme mig bag min spiseforstyrrelse, og sige at jeg ikke kan gøre for det, men sygdommen giver mig ikke carte blanche til at opføre mig som det passer mig, og sådan burde det heller ikke være.
Jeg må dog indrømme at jeg følte mig som den forurettede i denne sag, jeg mente nu nok, at jeg kunne tillade mig det, men jeg blev også rigtig ked af det, jeg ølte at jeg fik skæl ud, og det gjorde jeg jo også lidt. Jeg har det meget dårligt med at få skæl ud, og jeg følte en enorm trang til at skade mig selv, og gjorde det da også, men heldigvis ikke så meget at jeg skulle på skadestuen.
Så dagens konklution er, at jeg skal lære at slappe af omkring fedt, både når jeg selv spiser det, og når andre gør. Fedt er en essentiel del af en sund kost, det slår mig ikke ihjel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar