Fur under dynen

Nej, der står ikke forkert, jeg har ikke haft herrebesøg under dynen. I stedet var jeg med min mor på weekendtur på den lille ø Fur, som ligger i limfjorden. Jeg skrev i fredags, at jeg skulle af sted der, men det var altså først lørdag, jeg stod ellers klar med alle mine pakkenelliker. Til mit held skulle min mor hente mig her, det ville ellers have været yndigt, hvis jeg var taget hele vejen derop, bare for at kunne tage hjem igen. Måske jeg dag ville have haft mere styr på mine ting, hvis det var tilfældet.

Det blæste meget mens vi var der, men ellers var vejret godt, og vi fik gået nogle dejlige tur. Det hænder at turister siger, at vi i Danmark ikke har nogen 'rigtig' natur, men det er fordi de ikke kommer steder som furfor der var stejle glatte skranter, selv på den afmærkede sti. Det var måske ikke ligefrem alperne, men Danmark kan skam også være smukt.

Fur er kendt for sine forsteninger, og begge dage rendte vi da også rundt nede på stranden med numsen i vejret og fingrene begravet i sand og ler. Min mor roser mig altid for mine fosilfinderevner, og jeg vil da medgive, at jeg har et vist held (jeg har fundet forstenede søpindsvin både ved Brabrand sø og lige midt i Randers). Da vi kom ned på stranden havde jeg dog præstationsangst, for hvad nu hvis jeg ikke fandt noget? Min mor ville ikke blive skuffet over mig, men jeg ville blive skuffet over mig selv. Heldigvis fandt jeg da et par ting, både på dag 1 og 2, men det var vist også mere held end forstand, men jeg var godt tilfreds. Til at starte med var jeg skuffet over at det alt sammen var planter, for planter er ikke nær så 'fine' som dyr, men da jeg fik set lidt mere på dem derhjemme, så var jeg nu egentlig meget godt tilfreds.

Vi boede på et bed&breakfast, hverken særlig fint eller specielt dårligt. Der var pænt og rent, men der var hunde hamrende koldt. Jeg er vandt til kulde, fra den tid hvor jeg boede i Randes i en lejlighed der ikke kunne varmes op, og min mor er heller ikke pjevset (hvilket dog ikke forhindrede os i at brokke os), så vi sprang bare under dynen med et krus Knorr cup a soup, special, hvilket ikke smagte ret meget mere interessant end de almindelige, selvom de var dyrere, men de varmede godt, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Jeg læste matematikfilosofi, og min mor, som er matematiklærer, måtte engang imellem lægge sin sodukko fra sig for enten at hjælpe mig eller lægge øre til sjove eller knudrede formuleringer.

Vi var ikke de eneste mennesker i huset, der var også en flok damer på tur. De larmede ikke specielt meget, men væggene var tynde, så man kunne høre ALT. Min mor var bange for, at jeg ikke ville kunne falde i søvn, men det havde hun ikke behøvet, for jeg kan sove fra alt. Engang sov jeg fra en brandalarm, ikke en af de almindelige, men en fuldstændig hysterisk en, der var så høj, at man ikke kunne føre en samtale. Jeg sov som en sten, og jeg havde ikke en gang taget beroligende medicin.