Om et kamerahold

Jeg fik ikke skrevet noget indlæg i går, fordi jeg havde en masse ting at ordne før der kom et kamerahold for at filme mig lave hebraisk. Jeg skulle træne, skrive boganmeldelse, til yoga (som blev aflyst), tale med min psykolog, og ikke mindst rydde op på mit skrivebord. Sådan en optagelse bliver helt naturligt en smule falsk, jeg sad pænere på stolen, jeg havde make-up på, jeg havde flere opslagsbøger end nødvendigt fremme, men mest af alt var det falsk, at mit skrivebord var helt ryddeligt, det er det ellers aldrig, selv når hele lejligheden er blevet rengjort, så er det der jeg lægger ting fra mig.

Kameraholdet kom fra TV/midt-vest, og programmet blev sendt allerede i gårs aftes, men jeg så det ikke, for det første var jeg så træt, at jeg var gået i seng (selvom det allerede blev sendt 19.30), men først og fremmest bryder jeg mig ikke om at se og høre mig selv, ikke fordi jeg synes, at jeg virker latterlig, ikke fordi jeg synes jeg virker federe eller grimmere end normalt, men fordi det vender sig i mig ved tanken. Jeg tror egentlig bare, at det er nerver, men jeg har det ikke godt med den slags, og har en tendens til bare at springe fra. Normalt er det pædagogerne der får mig til at fortsætte, men jeg fortalte dem ikke, hvad der virkelig var i vejen, så jeg fik lov til at slippe.

Selvom jeg ikke bryder mig om at se og høre resultatet, så er jeg måske nok lidt en linselus, for jeg elsker at få den opmærksomhed, jeg trives ligefrem med at tale med journalister, og jeg har gjort det et par gange efterhånden, aldrig noget vildt og voldsomt, men meget hyggeligt. Jeg kan derfor ikke helt komme uden om, at jeg var en lille bitte smule misundelig over, at det var en af drengene der var blevet valgt til det primære interview, men følelsen forsvandt lidt, da jeg så hvor glad han var for det. Jeg var ikke misundelig på den måde, at jeg troede, at jeg ville gøre et bedre job end ham, jeg synes bare at det er sjovt at snakke, selvom jeg egentlig er en introvert person, forskellen er, at jeg bagefter har et stort behov for bare at være mig selv.

Det jeg og et par stykker til af beboerne så skulle bruges til var fyldmateriale, hvor vi gik rundt og lavede vores normale ting som lidt ekstra fyldmateriale. Jeg ved ikke hvor mange der var med. Jeg skulle lave hebraisk, for at vise at stedet går meget op i uddannelse, og lille generte Beks skulle stå i køkkenet (jeg er stolt over at hun turde).

Jeg havde fået at vide, at journalisterne ikke ville stille spørgsmål, jeg skulle bare sidde og skrive noter. Det var nok mest for at berolige mig, men det var der slet ikke grund til, for de var meget flinke begge to, så vi sludrede lidt frem og tilbage, og til sidst spurgte de om jeg ikke ville læse lidt højt. Jeg har ikke læst højt på hebraisk siden jeg stoppede på universitetet for 5 år siden, og jeg havde slået op på et helt tilfældigt sted i min hebraiske bibel, så jeg havde ingen anelse om hvad der stod, men jeg hakkede mig igen, og selvom det ikke blev godt, så blev det heller ikke helt slemt.