Jeg elsker cola, og det skal aller helst være Pepsi Max. Jeg elsker det så højt, at jeg en gang skrev til dem, og spurgte om de kunne være interesserede i at sponsorere denne blog. Jeg fik et høfligt brev, hvor de ønskede mig held og lykke med mit projekt, men at de desværre ikke sponsorerede privatpersoner. Det var ikke nogen afvisning der gjorde ondt, det var jo sådan set også mest gjort for sjov. Jeg havde sport til om det ville sponsorere noget af mit forbrug i cola, for det udgør en betydelig bid af mit budget.
For nyligt, mange måneder senere og helt uafhængigt deraf, besluttede jeg mig at skære drastisk ned i mit forbrug. Jeg burde sige, at jeg gjorde det for pengenes skyld, eller fordi det ville være godt for mig, men det var nærmere en øvelse i selvdisciplin. Al den cola er det rene frås og selvforkælelse. Frås er en synd, og selvforkælelse er fint nok, det behøves bare ikke at være hver eneste dag. Det lykkedes mig at halvere mit forbrug, men jeg var ikke engang stolt, jeg tog det nærmest som en selvfølge. Stolthed kan også være en synd, hvis det får en til at føle sig højt hævet over andre, men der kan også være en gudgiven glæde over at have gjort noget der er godt. Begge følelser er nogle jeg kender ganske godt.
Søndag begyndte det så at gå op for mig, hvor stor en ændring universitetet bliver i mit liv, mandag startede jeg så, og jeg havde en forfærdelig dag og i går vågnede jeg kl 2 og faldt ikke i søvn igen, og jeg glemte desuden at tage min medicin før jeg tog af sted, og jeg synes selv, at jeg har haft det meget hårdt, og jeg har ligesom trængt til noget som kunne kvikke mig op og holde humøret fra at dykke for meget, så hen i Fakta, pengene på kassen og så hjem og vride halsen om på en dejlig kold cola. Når jeg er træt og lidt nede, findes der ingen bedre lyd, skønt den mest af alt lyder som en lydeffekt fra "Røde oktober", hvilket forøvrigt var en ganske udmærket film.
Jeg ved ikke om jeg burde føle, at det er et nederlag, nu klarede jeg det jo lige så godt, men jeg gjorde det måske mest for at få ros af pædagogerne, og selvom det er rart, så vil jeg hellere klare mig godt i skolen, for det får jeg jo også ros for. Man må vælge sine kampe med omhu, og hvis cola er det der skal til for at klare dette her, så er det det der skal til, så må jeg bare prøve at skære ned igen på et senere tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar