Er der virkelig gået et år siden jeg oprettede denne blog? Dengang troede jeg slet ikke, at jeg ville kunne klare det, det havde ikke noget specielt med bloggen at gøre, jeg forventer bare altid en fiasko, når jeg går i gang med et nyt projekt. Jeg er sådan en, jeg får en, synes jeg selv, super god idé, og så fortæller jeg straks en hel masse mennesker om den, således at jeg altid har vidner til min undergang. Et eller andet sted er det enormt pinligt, men på den anden side er jeg også ved at være vant til det, men mest af alt er det nok pinligt. Det behøves jeg dog ikke at tænke på, for det LYKKEDES, og dog, det var meningen, at det skulle være en blog om min vej tilbage til den katolske kirke, men den er mere kommet til at handle om min asperger og andre af mine mere jordnære problematikker, både fordi det er det der har fyldt mest i mit liv, og fordi det er det folk vil have, jeg kan nemlig se hvad folk har googlet for at finde min blog, og her kommer der nogle af de mere interessante.
- Frække damer nylonstrømper billeder
Sorry, det kan jeg ikke hjælpe dig med.
- Moster niece sex
Nej tak.
- Hvad betyder forfængelighe
Enormt mange mennesker søgte, så det skrev jeg lige om en ekstra gang.
- Allevo (og andre slankeprodukter)
Jeg skrev ét indlæg om idiotiske reklamer for slankeprodukter, og det er uden sammenligning
det mest læste indlæg, men jeg tvivler på at folk fik det de gerne ville have.
- Pige + asperger (i en eller anden kombination)
Jepsi pepsi, det er mig.
Men ud over hvad folk søger på, så ved jeg utrolig lidt om hvem der læser med. Jeg har hørt fra en lille håndfuld, men der er 50-70 personer der kommer herind om dagen. Jeg synes at det kunne være spændende her i anledningen af bloggens 1 års fødselsdag at høre lidt fra folk. hvem er I, hvad synes I og hvad vil i gerne have ect ect. Hvis i vil gøre mig den tjeneste, så kan I enten skrive en kommentar, eller I kan skrive til mummimor@live.dk og ja, jeg sidder lidt og trænger til opmuntring, for transporten til mit studie er ved at vokse mig over hovedet, og jeg føler mig ensom på studiet, hvor jeg er hende den fremmede.
På studiet kommer min introverte og generte personlighed for alvor frem. Jeg føler ikke noget behov for hele tiden at være sammen med folk og snakke og sludre, jeg vil egentlig bare gerne have en enkelt eller to, som jeg nyder at snakke med engang imellem, men for at finde sådan en, skal man være om sig og tale og være interessant og finde andre interessante, men jeg er skræmt fra vid og sans af pludselig at være omringet af så mange mennesker, som alle taler om ting jeg ikke kan tale med om. Jeg aner ikke hvad jeg skal snakke med folk om. Jeg er asperger, og ét af vores helt store problemer er vores manglende evne til at small talke. Jeg føler mig så forfærdeligt dum ved tanken om at sidde og snakke om noget der ikke betyder noget, men jeg føler mig jo alligevel dum, så lidt fra eller til burde ikke gøre nogen forskel, men det gør det, for jeg bøjer min ryg yderligere og trækker mig ind i mig selv.
Dilemma dilemma, men hvorfor er det også, at jeg par tout skal have venner på studiet? Det er fordi, man på et bosted som her godt kan føle sig meget isoleret. Alting foregår her, og man møder ikke andre mennesker end dem der bor her. Lige så stille føles det som om, at man mister kontakten til den virkelige verden og de venner man ved et mirakel stadig har derude. Så når der sker et eller andet her, som for eksempel den store omstrukturering, så er der intet sted der kan fungere som en ventil, hvor man kan lukke lidt damp ud, for hele ens liv er her, hvor alle tingene sker. Derfor har jeg brug for et parallelt liv, et sted væk fra dette, hvor jeg kan leve (mere eller mindre) uafhængigt af dette. Derfor føler jeg også et ret stort pres for, at dette skal lykkes.
Derfor vil i gøre mig en kæmpe stor tjeneste ved at skrive en lille opmuntrende bemærkning eller en mail, og så vil jeg slutte her, det kan være selvynk nok for denne gang.
Tak for et godt år, hvor der er sket meget, og jeg håber på mange gode år fremover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar